OUTLET! Spar op til 50% - Klik her
Dansk webshop
100 dages returret
Gratis fragt ved 699,-
Nye soveposer og tilbehør
Fri fragt
Nemo Jazz Double - Sovepose
DKK 3.673,95
På lager
Spar
8%
Outwell Constellation Comforter Brown - Sovepose
OUTLET - Spar op til 50% nu!

Sovepose

Om det er en stjerneklar nat under åben himmel, en nat i iglotelt eller på lejrskolen. En god nats søvn er afgørende for, at du er klar og veloplagt, til hvad dagen bringer. Og en af de mest afgørende ting for at opnå en god nats søvn, når du er væk fra din egen seng, er en god sovepose. For uden en ordentlig sovepose, kan du godt glemme alt om at lukke et øje. 

Og hvad er så en god sovepose? Som så meget andet kommer det an på dit behov. Du skal hverken have det for koldt eller for varmt og så er skal størrelsen passe. Der findes i grove træk tre typer af soveposer opdelt efter årstid: sommer, vinter og forår/efterår. 

En sovepose til alle årstider

En sovepose til sommer er typisk en letvægtssovepose med et tyndt lag af isolationsmateriale, så du ikke får det for hedt i de varme måneder. Denne type af sovepose fylder typisk ikke meget og kan presses godt sammen, så den ikke optager for meget plads i din rygsæk, taske eller på cyklen. Ofte er det også den letteste af soveposerne på markedet. Soveposer til sommerbrug har typisk en lynlås, du kan lyne helt ned, så du kan bruge soveposen som en luftig form for dyne i stedet. Vælger du en sovepose til sommermånederne, får du en enkel, let sommerpose, som typisk også ligger i den lavere ende prismæssigt.

Når temperaturen falder og de kolde nætter tager over, så skal du gå efter en sovepose, der er skabt til at bruge om vinteren. Disse soveposer har et noget tykkere lag af isolationsmateriale og er ofte fremstillet af dun. Dun er bedre til at isolere over længere tid. Det betyder, at soveposen holder dig varm, men også fylder lidt mere end en sovepose fremstillet af isolerende fibre. Til gengæld vejer en sovepose af dun generelt mindre end en af fiber. Hvis du skal overnatte i fugtige eller direkte våde omgivelser, er det en sovepose af syntetisk materiale, du skal gå købe. Dun suger nemlig fugt til sig, så du kan ende med at vågne op med et vådt og koldt omslag, hvis du vælger et materiale, der ikke passer til niveauet af fugt i luften. Prismæssigt ligger en sovepose af dun i den højere ende. 

En såkaldt forår/efterår sovepose er valget midt imellem. Denne sovepose skal du vælge, hvis du fx ofte tager på campingtur om foråret. Denne type har en smule mere isolationsmateriale end en sovepose til sommer, har ofte en hætte med snor, der kan snøres ind og er lukket omkring lynlåsen for at undgå kuldetræk. En sovepose til forår/efterår kan altså mere end en sovepose til sommer, men omvendt ikke så meget som en decideret vintersovepose. 

Form på soveposen

En sovepose skal passe til dig. Hvis du vælger en for lang sovepose, vil du have svært ved at holde varmen, da der vil være for meget luft omkring din krop. Den skal selvfølgelig heller ikke være for kort. Soveposer findes i forskellige udformninger.  De fleste på markedet går ind forneden for at isolere ekstra godt ved fødderne. Men der findes også soveposer, der er mere rektangulære i formen og så findes der dobbeltsoveposer, hvis der er en, du vil kramme dig varm med. 

 

På markedet findes også soveposer fremstillet til børn. Det smarte ved dem er, at de passer i størrelsen, så barnet ikke ligger i en for stor sovepose og ikke kan holde varmen. Der bliver simpelthen for meget luft at varme op. Nogle soveposer til børn er designet, så de vokser med barnet ved at man kan lyne et ekstra stykke sovepose ned, jo mere barnet vokser. 
Der findes helt sikkert en sovepose til enhver størrelse, årstid og pengepung.